Personalet

Personalet på Oasen arbejder tæt sammen i et team. Medarbejderne har forskellig baggrund og uddannelse, og det sikrer netop den mangfoldighed, der er til stor gavn, når vi arbejder med mennesker.

Personalet på Oasen

Fælles for medarbejderne er, at vi holder meget af arbejdet med mennesker, der er ramt af demenssygdom. Der lægges meget vægt på at skabe en tryg, rolig og hjemlig atmosfære i Oasen.

Alle medarbejdere kommer i alle boliger. Hermed opnås et bredt kendskab til samtlige beboere, og beboerne vil i ferierne opleve færre nye ansigter. Vi arbejder alle i det daglige for, at Oasen skal være et ganske særligt sted at bo, leve og arbejde - et sted præget af kommunikation, åbenhed og dialog.

Vi arbejder ud fra en personcentreret pleje - og omsorg. Det er vigtigt, at borgeren bliver mødt med respekt, og at vi anerkender og rummer det enkelte menneske der, hvor han/hun er. 

Personalet er tæt sammen med beboerne, og alle måltider indtages i fællesskab. Det er naturligvis også muligt at være sig selv i egen bolig efter ønske og behov.

Hvem er vi?

Plejecenteret Oasen er opbygget med en ledelse bestående af en centerleder og en gruppesekretær.

Der er 3 sygeplejersker i huset, og den daglige pleje og omsorg varetages af social- og sundhedspersonale. Derudover har vi en husassistent.

Medarbejderne har forskellig baggrund og uddannelse, og det sikrer netop den mangfoldighed, der er til stor gavn, når vi arbejder med mennesker.