Det daglige liv
Personalet arbejder tæt sammen i et team. Medarbejderne har forskellig baggrund og uddannelse, og det sikrer netop den mangfoldighed, der er til stor gavn, når vi arbejder med mennesker.
Fælles for personalet er, at alle holder meget af arbejdet med mennesker, der er ramt af demenssygdom. Der lægges meget vægt på at skabe en tryg, rolig og hjemlig atmosfære i Oasen. Vi arbejder ud fra en personcentreret pleje - og omsorg. Det er vigtigt, at borgeren bliver mødt som "en person", og at vi anerkender og rummer det enkelte menneske der, hvor han / hun er. Vi arbejder ud fra Marte meo metoden . denne kan du læse om under "bjælken" Tom Kitwood.
Personalet er tæt sammen med beboerne, og alle måltider indtages i fællesskab. Det er naturligvis også muligt at være sig selv i egen bolig efter ønske og behov.
Alle medarbejdere kommer i alle boliger. Hermed opnås et bredt kendskab til samtlige beboere, og beboerne vil i ferierne opleve færre nye ansigter.